Den finske patriot, der er det fjerde selvstændige bind i krimiserien om journalisten Ketil Brandt, er nu udkommet og kan fra i dag, den 4. april, købes hos landets boghandlere.

Handlingen i Den finske patriot finder sted på et tidspunkt, hvor der er diplomatisk krise mellem EU og USA på den ene side og Rusland på den anden. Den kendte russiske homo-aktivist Sevastian Sidorov er fundet myrdet i en sauna i det østlige Finland og sporet peger mod Rusland. Den danske journalist Ketil Brandt bliver sendt til Finland for at dække den sprængfarlige sag og befinder sig snart i et speget spil mellem aktivister, nationalister, den ortodokse kirke, udenlandske ambassadører og inderkredsen omkring den finske præsident. Og alt for sent indser Ketil, hvor farligt spillet er.

De øvrige bøger i serien hedder Den danske lokkedue, Den norske lakaj og Den svenske løgner. Ketil Brandt-bøgerne er solgt til udgivelse i Sverige, Slovenien og Tyrkiet.

Krimiserien med den danske journalist Ketil Brandt er pt under oversættelse til tyrkisk. Det er forlaget Labirent Yayinlari, der har erhvervet sig rettighederne til at udgive bøgerne i Tyrkiet. Labirent Yayinlari er specialiseret i krimigenren og vil introducere Ketil Brandt for tyrkerne inden for det næste års tid til halvandet.  

Serien, der foreløbig tæller bøgerne Den danske lokkedue, Den norske lakaj, Den svenske løgner og Den finske patriot (udkommer april 2014), er også blevet solgt til udgivelse i Sverige og Slovenien.

 

“Den finske patriot”, der er det fjerde selvstændige bind i Henrik Bruns krimiserie om den kontroversielle journalist Ketil Brandt, har nu fået en udgivelsesdato, nemlig den 4. april 2014.

I ”Den Finske Patriot” befinder Ketil Brandt sig midt i en mental nedtur, da han bliver sendt til Finland for at dække en storpolitisk sprængfarlig sag. Den kendte russiske aktivist Sevastian Sidorov, der kæmper for homoseksuelles rettigheder, er blevet myrdet i en sauna i det østlige Finland, hvilket har ført til en diplomatisk krise mellem EU og USA på den ene side og Rusland på den anden. Ketil bliver viklet ind i et speget spil, der går via russiske dissidenter og velmenende aktivister i Finland og Baltikum over den ortodokse kirke og udenlandske ambassadører til cirklerne omkring den finske præsident. Alt for sent indser Ketil, hvor farligt spillet egentlig er, og hvorfor Sidorovs morder selv er på flugt

Ketil Brandt-serien tæller også bøgerne ”Den danske lokkedue” (2011), ”Den norske lakaj” (2012) og ”Den svenske løgner” (2013).

Ketil Brandt og hans genvordigheder kan nu også høres. Den danske lokkedue, det første bind i serien med den danske journalist som hovedperson, er udkommet på lydbog.  Bogen er indtalt af Jesper Bøllehuus, der er en af Danmarks mest rutinerede udi disciplinen. Flere oplysninger og mulighed for at købe bogen her.

 

På årets Bogforum i Bella Center fra fredag den 8. til søndag den 10. november  interviewes Henrik Brun af Ulla Hinge Thomsen om Ketil Brandt-serien, senest “Den svenske løgner”. Det sker på Rød Scene om lørdagen den 9. november kl. 11.30. Ny titel i serien er iøvrigt på vej. Hele programmet for Rød Scene kan ses her.

”Den danske lokkedue”, som er det første bind i Henrik Bruns krimiserie med journalisten Ketil Brandt som hovedperson, er pt. under oversættelse til slovensk. Det er forlaget Sanje Publishing i Ljubljana, der har erhvervet sig rettighederne til at udgive bøgerne om Ketil Brandt.  Sanje er et veletableret slovensk forlag, der blandt sine udenlandske forfattere har Orhan Pamuk, Elif Shafak, Kurt Vonnegut, Haruki Murakami og mange andre i stalden.

Rettighederne til Ketil Brandt-serien , der indtil videre også tæller bøgerne “Den norske lakaj” og “Den svenske løgner”, er tidligere blevet solgt til Sverige, hvor Den danske lokkedue i begyndelsen af året udkom under titlen “Lockfågeln”.

Handlingen i Den danske lokkedue foregår meget apropos for en stor dels vedkommende i Slovenien. I forsøget på at opklare mordet på en gammel ven i Ljubljana, bliver Ketil Brandt brugt som en brik i et livsfarligt spil med tråde til menneskehandlere, korrupte samfundsspidser – og den danske håndboldstjerne Helle Madsen. For at slippe ud af fælden indleder Ketil et risikabelt parløb med den smukke slovenske journalist Ines Sivonik, og med flere forfølgere i hælene kæmper de to en kamp mod tiden for at komme til bunds i den chokerende virkelighed bag drabet.

Det forventes, at Den danske lokkedue udkommer i Slovenien til næste år.

Så er der kommet endnu en anmeldelse af Lockfågeln (Den danske lokkedue) i Sverige:

“Tycker att boken är oerhört lättläst. Den har korta kapitel, vilket jag gillar. Dessutom är det bra tempo (…)  jag är nyfiken på att läsa fortsättningen så småningom.”, hedder det på siden Mest Lenas Godsaker. Læs hele anmeldelsen her. 

Se også forårets anmeldelser her – og de allerførste anmeldelser fra januar her.

En smagsprøveLockfågeln kan du læse her.

 

“Den svenske løgner” er titlen på Henrik Bruns nye krimi, som forlaget Turbine i dag har sendt  på gaden.

Bogen er tredje selvstændige bind i krimiserien med journalisten Ketil Brandt som hovedperson og også denne gang foregår det i et internationalt set up. I ”Den svenske løgner” er Ketil Brandt på vej til Stockholm, da han under et kort ophold i Malmø bliver vidne til et skuddrab på åben gade  – og en mystisk kvinde, der i rædsel flygter fra gerningsstedet. Offeret er en cypriotisk diplomat, men både politi og presse mener, at han var et tilfældigt mål for en ny Malmø-skytte med sigtekornet rettet mod udlændinge. Den forklaring køber Ketil Brandt ikke. Han vikles ind i et nervepirrende spil mellem udenlandske ambassadører, den svenske udenrigsminister, politi og presse – og den mystiske kvinde, der bliver ved med at dukke op i sagen.

De øvrige bøger i serien hedder Den danske lokkedue (2011) og Den norske lakaj (2012), og rettighederne til serien med Ketil Brandt blev sidste år solgt til Sverige, hvor den første bog netop er udkommet under titlen Lockfågeln.

44-årige Henrik Brun er uddannet journalist, har tidligere har været reporter på Information og er i dag udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad.

Den svenske løgner kan købes hos landets boghandlere, for eksempel her. 

 

 

Der tikker stadig nye anmeldelser af Lockfågeln (Den danske lokkedue) ind i Sverige, hvor den første bog i serien med Ketil Brandt netop er udkommet. Her er et par udpluk:

“Boken är välskriven och handlingen förs hela tiden framåt på ett spännande sätt ända till den slutliga och oväntade upplösningen. Som spänningsroman är den mycket bra skriven och jag hade svårt att lägga den ifrån mig när jag väl börjat läsa., ” skriver Jarl Börjesson på bloggen Bokparet. Læs hele anmeldelsen her.

“Brun skriver flyhänt, detaljrikt, osentimentalt; man skulle kunna kalla det hårdkokt. Tempot är hela tiden lätt uppskruvat, utan att för den skull varken psykologi eller miljöer blir lidande.” (…)  “Ingen dålig start alls,” skriver lektør Kenneth Carlsson fra den svenske bibliotekstjenste, BTJ (Häftepos 13107261)

Se øvrige anmeldelser i Sverige her.

Det tredje selvstændige bind i krimiserien med Ketil Brandt udkommer den 15. marts. I Den svenske løgner er Ketil Brandt på vej til Stockholm, da han under et kort ophold i Malmø er vidne til et skuddrab på åben gade – og en mystisk kvinde, der i rædsel flygter fra gerningsstedet…
Henrik Brun: Den svenske løgner, forlaget Turbine