gang i Haag

To interessante udviklinger i Haag i disse dage. Ved FN’s krigsforbydertribunal for det tidligere Jugoslavien begynder på onsdag retssagen mod Ratko Mladic – manden, der stod for Srebrenica-massakren i Bosnien, den værste i Europa siden Anden Verdenskrig. Og i sidste uge blev det meddelt, at der er ikke er noget til hinder for, at Karremans – lederen af den passive hollandske FN-styrke i byen dengang i 1995 – også kan blive retsforfulgt i Holland. Om det sidste virkelig komme til at ske, når alt kommer til alt, er endnu uvist, men det er i hvert fald et par aktuelle udvikler lige præcis på den scene, hvor Ketil Brandt befinder sig i starten af Den norske lakaj. Blandt de hollanske byer er Haag er måske en lidt overset størrelse hos udenlandske turister. Den lever lidt i skyggen af Amsterdam og Rotterdam. Men den kan klart anbefales…

påsketid er læsetid

Så blev påsken overstået, og for mig har det betydet ro til at læse videre i en god krimi, nemlig Arne Dahls “Hviskeleg”, og det ser også ud til, at en hel del har benyttet fridagene til at kaste sig over Den norske lakaj. I hvert fald har jeg fået de første kommentarer fra læsere her i dagene efter påske. De første læserreaktioner udgør en stor lakmustest for bogen, og jeg må indrømme, at dette er noget af det mest spændende i kølvandet på en bogudgivlse – og naturligvis er det altid optursagtigt, når nogen siger, at de har været godt underholdt. Det er også rigtig interessant at høre så mange forskellige udsagn om, hvad læserne hæfter sig ved i Den norske lakaj, og det viser – igen – at enhver læser en bog på sin helt egen måde, heldigvis, for det er jo en individuel oplevelse at sidde med krimien i hånden og danne sig sine egne billeder.

nogle intense dage

Så kom Den norske lakaj på gaden, og lige som sidste gang har det været nogle intense dage omkring udgivelsen. Officielt udkom bogen i fredags den 23., men allerede torsdag aften afholdt Turbine og jeg en åben “release-event” på Bartof Café i hovedstaden. Det er her, jeg mestendels har siddet og skrevet på bogen, så intet sted kunne være mere passende. Det blev ikke uventet yderst festligt – og med et rigtigt stort fremmøde af folk, som kom for at sige tillykke og fejre udgivelsen over en pils eller to. For mig var denne aften årets foreløbige højdepunkt, og det var sjovt på den måde at introducere begge bøger for tilfældige og intetanende bargæster, som blev hængende, da de snusede, at der var noget i luften… Jeg selv blev naturligvis nogenlunde til den bitre ende…      I weekenden var der så krimimesse i Horsens, den årlige the-place-to-be begivenhed, hvis man er til krimier. Det var cool pludselig at stå med to bøger på standen, og der var mange nye læsere som stod på, og der blev signeret på livet løs. Andre, som i løbet af året havde læst Den danske lokkedue, kom hen og købte den nye bog og gav en kommentar med på vejen til den første. Et par af dem havde oven i købet opsøgt steder, der optræder i “lokkeduen”, i løbet af deres sommerferie: En restaurant i Ljubljana, en grænseovergang i Kroatien… en enkelt havde tillige været i Bihac i Bosnien. Lidt specielt, for ikke at sige fantastisk, at nogle indirekte er fulgt en lille smule i Ketils fodspor… Højdepunktet var, da jeg skulle interviewes på scenen af Ulla Hinge Thomsen. Jeg var lidt nervøs, men jeg synes selv, vi fik en god snak om Den norske lakaj og Ketil Brandts nye meritter… Nu håber jeg så bare, at den falder i god jord. Igen er der ikke andet at gøre en at vente… (to be continued)

Det er søndag den 18. marts, og nu er det lige ved og næsten. Der er mindre end en uge til, at “Den norske lakaj” rammer boghandlerne, og som sidste gang er det bare at vente i ugerne op til. Der er ikke mere at gøre – ud over at krydse fingre. I stedet koncentrerer jeg mig om at forberede det lille releaseparty på Bartof, som jeg vil holde aftenen før udgivelsen  på fredag. Og så er der jo også krimimessen i weekenden at tænke på…. spændende.