Så er der fastsat en udgivelsesdato for den nye krimi/spændingsroman/politiske thriller (kært barn har mange navne) af Henrik Brun. Det bliver fredag den 11. marts 2016, dagen før krimimessen i Horsens, der løber af stabelen den 12.-13. marts i byens gamle statsfængsel. Titlen er “Den polske lykkejæger”, og bogen er den femte selvstændige krimi med journalisten Ketil Brandt som hovedperson. Mere information følger, når vi kommer nærmere udgivelsen, men her er et billede af bogens forside.