Krimiserien med den danske journalist Ketil Brandt er pt under oversættelse til tyrkisk. Det er forlaget Labirent Yayinlari, der har erhvervet sig rettighederne til at udgive bøgerne i Tyrkiet. Labirent Yayinlari er specialiseret i krimigenren og vil introducere Ketil Brandt for tyrkerne inden for det næste års tid til halvandet.  

Serien, der foreløbig tæller bøgerne Den danske lokkedue, Den norske lakaj, Den svenske løgner og Den finske patriot (udkommer april 2014), er også blevet solgt til udgivelse i Sverige og Slovenien.