Henrik Brun (f.1968), forfatter til en række selvstændige krimier om journalisten Ketil Brandt. Indtil nu er udkommet Den danske lokkedue, Den norske lakajDen svenske løgnerDen finske patriot og Den polske lykkejæger.

Henrik Brun. Foto: Jeroen Smit

Henrik Brun. Foto: Jeroen Smit

 

Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1993. I 1994 videreuddannet på Masters in European Journalism i Holland, Danmark og Storbritannien. Fra 1995 til 2004 rejsende udlandsreporter og senere indlandsjournalist på dagbladet Information. Fra 2005 til 2014: udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad. Fra 2016 chefredaktør på Magasinet Europa. Har i 2002 modtaget EU-kommissionens  Lorenzo Natali Prize for journalistik indenfor menneskerettigheder, demokrati og udvikling, og var i 2001 nomineret til den danske Cavling-pris.

Udnytter viden og bagkatalog til at finde plot og de rigtige scener til bøgerne. Researcher og skriver on location:

Debutromanen Den danske lokkedue (2011) foregår således i favoritbyen Ljubljana, hovedstaden i Slovenien. Byen er stadig en lille hemmelighed i Europa, som forfatteren gerne har villet gøre sit til at løfte en smule af sløret for.

I bog nummer to, Den norske lakaj (2012), er det Holland, Tyskland og Norge, der udgør de udenlandske scener, særligt kommer vi ind under huden på Haag og Oslo, begge byer talrige gange besøgt i tidens løb. Bogens danske scener foregår i København og Silkeborg, som er forfatterens barndomsby.

I den tredje bog, Den svenske løgner (2013), er det Sverige, der er scenen, særligt Stockholm, som forfatteren kender indgående gennem sin journalistiske dækning af Sverige gennem tiderne og talrige private besøg, samt et bagtæppe fra og om Cypern, som forfatteren har specialviden om.

Den finske patriot (2014), foregår i Finland og Baltikum. Begge områder har forfatteren besøgt journalistisk gennem tiden, og igen i forbindelse med denne bog.

Den nyeste bog, Den polske lykkejæger (2016), udspiller sig i Danmark, Sverige og først og fremmest Polen, som forfatteren har stort kendskab til gennem talrige rejser.